Funktionel ?

 Funktionel Fitness eller Fup?

 

Sat under lup: CrossFit vs. Funktionel Fitness – Sammenfald og Forskelle

 

Desværre ser jeg flere foreninger og fitnesscentre, nye som gamle, der ikke bruger  “CrossFit” ud med “funktionel fitness”.

 

Mange gør det for blandt andet at undgå licensudgifter til CrossFit(der er beskyttet på alle leder og kanter) – men når de reelt bare kører ”crossfit” af med hensyn til træningens indhold, intensitet og struktur, så bliver det faktisk et problem. Lad os lige dykke ned i forskellene – og hvorfor et navneskifte ikke altid er nok.

 

 

Jeg skal understrege, at jeg ikke fremhæver det ene fremfor det andet, men jeg mener jeg at der en vigtig at vide når man vælger sin træning.

 

 🔥 CrossFit – Allround fitness og konkurrence

 

CrossFit er skabt af Greg Glassman som en højintensiv træningsform, der kombinerer vægtløftning, gymnastik, HIIT og kondition. Det centrale mål er at skabe “allround” fitness, hvor man styrker alt fra udholdenhed og styrke til smidighed og kontrol. Konkurrence og fællesskab spiller en stor rolle – træningen foregår ofte som en daglig “Workout of the Day” (WOD), hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden eller mod klokken. Her er intensiteten altid høj, og rammerne er stramme. CrossFit er altså en bestemt disciplin med et klart defineret mål: alsidig fitness med konkurrenceelementet som en fast del af strukturen.

 

 🧩 Funktionel Fitness – Fokus på daglig funktionalitet og skadesforebyggelse

 

Funktionel fitness er en bredere træningsmetode, der handler om at forbedre kroppens evne til at udføre naturlige bevægelser – skubbe, trække, hoppe, løfte – som er relevante både i hverdagen og til specifikke sportsgrene. Her er konkurrence og høj intensitet ikke en nødvendighed. Træningen fokuserer på skadesforebyggelse, korrekt teknik og balance, og den kan tilpasses individuelt, så både nybegyndere og erfarne kan få udbytte af træningen, uden at kroppen overbelastes. Målet er funktionalitet og bæredygtig styrke, hvor man bygger kroppen op, så den fungerer optimalt til dagligdagens opgaver.

 

 

 

 🔄 Sammenfald – Der er fælles træk!

Nu deler de to metoder trods alt nogle elementer. Begge træningsformer er bygget op omkring funktionelle bevægelser, og begge har til formål at gøre kroppen mere robust og bevægelig. Det vil sige, at man i begge tilfælde arbejder med teknisk krævende bevægelser og træner kroppen til at håndtere mere end blot simple maskinøvelser. CrossFit og funktionel fitness kan begge inkludere bevægelser som squats, deadlifts og kettlebell-øvelser, og i begge tilfælde skabes styrke og mobilitet. Men målet med øvelserne og intensiteten, hvormed de udføres, er ofte meget forskelligt.

 

 ⚠️ Problemet med bare at udskifte navnet

 

Når en forening eller et center skifter navn fra CrossFit til funktionel fitness uden at ændre træningens opbygning og intensitet, så bliver det hurtigt misvisende. De fleste tænker med rette på funktionel fitness som en mindre intens, skånsom og tilpasset træningsform – og søger man netop dét, kan man hurtigt få sig en overraskelse, hvis der stadig køres CrossFit-lignende WODs med høj intensitet og konkurrence. Derudover kan det være risikabelt for dem, der tror, de tilmelder sig en mere skadesforebyggende træning, men ender i en intens CrossFit-struktur, hvor teknisk krævende løft udføres i høj fart og under tidspres.

 

 

➡️Konklusion – Mere end bare det rette navn

 

Det handler ikke nødvendigvis om at finde den “korrekte” betegnelse, men snarere om at sikre, at træningen lever op til de principper og formål, der ligger bag navnet. Hvis man kalder noget funktionel fitness, bør træningen afspejle funktionel fitness’ filosofi – med fokus på bevægelseskvalitet, skadeforebyggelse og individuel tilpasning, uden det hårde konkurrencepres og tidspres, som kendetegner CrossFit. Omvendt, hvis man reelt tilbyder en CrossFit-lignende træningsstruktur med daglige WODs, høj intensitet og konkurrenceelement, så giver det mening at overveje, om man kalder tingene ved deres rette navn, eller i det mindste gør deltagerne opmærksomme på, hvad de kan forvente.

 

Pointen er altså, at træningsformen og navnet skal hænge sammen, så deltagere ikke misledes. Det er helt fair at ønske sig fordelene fra CrossFit’s træningsmetoder uden licensen, men så bør man overveje at justere træningen, så den reelt stemmer overens med den bredere, skånsomme og funktionelle tilgang, som funktionel fitness lover. At bruge funktionel fitness som label uden at tilpasse træningen risikerer at skabe forvirring og skuffelse – og kan give en mindre optimal træningsoplevelse for dem, der tror, de har valgt en skånsom, skadeforebyggende træning.

 

Så kort sagt, det handler om at levere den rigtige træning under det navn, man anvender, så forventninger og indhold stemmer overens.

 

Så tag en dyb indånding og tænk dig om – hvad søger du og hvad får du mest ud af på sigt?

 

God træning!

Træning med kroniske smerter – Når frygten for forværring holder os tilbage

Har du nogensinde været til feks. et firmaarrangement, hvor der var fysisk aktivitet på programmet? Måske var der en lille konkurrence eller en teambuilding-øvelse, der krævede, at du bevægede dig mere end normalt. 

Og så mærkede du det – “noget trækker” i en gammel skade. Straks begynder tankerne at køre: “Hvad nu hvis jeg gør det værre? Skal jeg holde mig tilbage? Måske bør jeg slet ikke være med?”

Det er en følelse, mange, der lever med kroniske smerter eller gamle skader, kender alt for godt. 

Frygten for at forværre en gammel skade eller trigge nye smerter kan nemt holde os tilbage. Det er helt naturligt at have den frygt. Men her kommer det interessante: Frygten for at gøre noget galt kan faktisk være en større hindring end selve skaden. 

 Denne frygt er helt normal, men hvorfor den ikke nødvendigvis hjælper os – og hvordan den bio-psyko-sociale model kan hjælpe med at forstå og tackle den.

Den bio-psyko-sociale model – Nøglen til at forstå smerter

Når vi taler om smerter, tænker mange på det som noget fysisk: En skade i muskler eller led, en inflammation eller et nerveproblem. Men sandheden er, at smerte er langt mere kompleks. Den bio-psyko-sociale model forklarer, hvordan smerter ikke kun handler om det fysiske (biologiske), men også om vores tanker og følelser (psykologiske) samt vores sociale forhold - relationer og omgivelser.

1. Bio: Dette er den fysiske side af smerte – den gamle skade, inflammation, nerveproblemer osv. Det er her, vi ofte fokuserer, fordi det føles mest konkret.

2. Psyko: Vores tanker og følelser spiller en stor rolle i, hvordan vi oplever smerte. Frygten for at forværre skaden kan faktisk forstærke vores smerteoplevelse. Vores hjerne reagerer på frygt med en overbeskyttende respons, der gør, at vi holder os tilbage.

3. Social: Hvordan vores omgivelser påvirker os. Sociale faktorer som støtte fra venner og familie eller presset fra samfundet kan ændre vores opfattelse af smerte. Hvis andre konstant siger "Pas nu på", kan det forstærke vores egen frygt.

Studier viser, at denne kombination af faktorer gør smerteoplevelser langt mere komplekse end bare det fysiske. Faktisk kan bare frygten  for forværring være en af de største årsager til, at kroniske smerter fortsætter.

Kroppens frygtrespons – Når hjernen spiller os et puds

Når vi oplever smerter eller frygter en skade, reagerer vores hjerne som en overbeskyttende mor. Den siger: “Nej, nej, nej! Lad være med at gøre det dér!” Selv hvis der måske ikke er nogen reel risiko, vil hjernen gerne beskytte os mod at tage chancer. Det er kroppens naturlige frygtrespons. Men desværre kan denne respons hurtigt blive en hæmsko.

Jo mere vi undgår aktivitet af frygt for smerte eller skade, jo svagere bliver vores muskler og led. Og når vi mister styrke og bevægelighed, bliver vi endnu mere bange for at gøre noget. Det er en ond cirkel.

Nyere smerteforskning viser dog, at vores krop ofte kan tåle langt mere, end vi tror. Den smerte, vi føler, er ikke altid en direkte afspejling af skade. Nogle gange er det bare hjernen, der råber "pas på!" lidt for højt.

Træning som medicin – Sådan overvinder du frygten og smerterne

Det gode ved smerteforskning er, at vi ved, at træning kan være en af de bedste løsninger for både kroppen og sindet. Men her er nøglen: Du skal tage små skridt. Det handler ikke om at blive superatlet fra den ene dag til den anden, men om gradvist at opbygge tillid til din krop igen.

- Start i det små: Begynd med øvelser, der ikke belaster din krop for meget. Det kan være strækøvelser, let styrketræning eller blot en gåtur. Det din krop kan, det må den faktisk gerne...

- Små sejre er store sejre: Hver gang du bevæger dig uden at forværre smerten, sender du et signal til din hjerne om, at det er okay at bevæge sig. Over tid lærer din hjerne, at bevægelse ikke nødvendigvis betyder fare.

- Træningens kognitive side: Det er ikke kun din krop, der bliver stærkere – din mentale indstilling ændrer sig også. Du begynder at se, at din krop kan mere, end du måske troede. Den kognitive del betyder også, at du ved fornemmer at din krop er ok, mens du træner (det gør ikke ondt og du kan lave øvelsen), men du ved OGSÅ at det du kan mærke i morgen IKKE er en opblusning af dine smerter eller din skade, men en påmindelse om at din krop KAN tåle træningen og at du faktisk er OK!

Frygten for gamle skader – Spøgelset i maskinen

Det er helt normalt at være bekymret for gamle skader. Mange frygter, at de vil "bryde op" igen, hvis de bevæger sig forkert. 

Her er den gode nyhed: Studier viser, at bevægelse er en af de bedste måder at beskytte kroppen mod nye skader på. Faktisk er det langvarig inaktivitet, der kan øge risikoen for nye problemer. Ved at holde kroppen stærk og bevægelig mindsker du risikoen for, at gamle skader vender tilbage.

Det er dog vigtigt at lytte til kroppen og ikke lade frygten tage over. Ja, der kan være dage, hvor det gør ondt, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skader dig selv. Det er her, skellet mellem faktisk skade og frygten for skade bliver vigtig.

Sociale faktorer – Hvordan relationer og forventninger påvirker vores smerteoplevelse

Når det kommer til at håndtere smerter, spiller vores sociale omgivelser en langt større rolle, end vi ofte er klar over. Familie, venner, kolleger og selv sundhedspersonale kan alle have indflydelse på, hvordan vi opfatter og reagerer på vores smerter og skader. Deres ord og handlinger kan enten hjælpe os med at overvinde frygten for smerte eller – i nogle tilfælde – utilsigtet forstærke den.

Vores relationers betydning

Vores nærmeste har som regel de bedste intentioner, men de kan komme til at udtrykke bekymring på en måde, der ikke nødvendigvis hjælper. Et klassisk eksempel er, når familie eller venner siger ting som:  

"Tag den nu med ro, du har jo den gamle skade."  

På overfladen lyder det som et udtryk for omsorg og bekymring – og det er det også. Men disse udtalelser kan ubevidst forstærke den frygt, du måske allerede har, og få dig til at tvivle på dine egne evner til at bevæge dig sikkert. De kan signalere, at det er bedst at holde sig i ro, selvom gradvis bevægelse og træning faktisk er det, der kan hjælpe dig med at komme videre.

På samme måde kan sundhedspersonale, selv med den bedste professionelle ekspertise, nogle gange sende blandede signaler. Når læger eller fysioterapeuter siger "Vær forsigtig med den bevægelse" eller "Undgå tunge løft", kan det tolkes som en advarsel om, at din krop er skrøbelig. Det kan bidrage til en følelse af hjælpeløshed eller sårbarhed, som ikke nødvendigvis er baseret på din faktiske evne til at bevæge dig sikkert.

Forventninger fra omgivelserne

Forventningerne fra dine omgivelser kan også spille en stor rolle. Hvis du har været skadet i lang tid eller har levet med kroniske smerter, kan andre mennesker omkring dig have udviklet en forventning om, at du altid vil have brug for ekstra hjælp, eller at du er begrænset i, hvad du kan. Det kan være, at dine kolleger undlader at spørge dig, om du vil være med til fysisk aktivitet, fordi de forventer, at du ikke kan deltage. Måske er din familie begyndt at tage over for dig i hverdagens gøremål, fordi de ikke tror, du er i stand til at klare det selv.

Selvom disse handlinger er velmenende, kan de langsomt skabe en følelse af afhængighed eller inaktivitet, hvor du begynder at tvivle på dine egne evner. Over tid kan det føre til en ond cirkel, hvor du ikke engang forsøger at genvinde styrken eller modet til at udfordre kroppen, fordi andre har indrammet dine begrænsninger for dig.

Hvordan kommunikation kan bryde mønsteret

En vigtig nøgle til at håndtere sociale forventninger og relationers indflydelse er kommunikation. At være åben om dine mål og din tilgang til at tackle smerte gennem træning er afgørende for at ændre de forventninger, dine omgivelser måtte have til dig.

Når du fortæller dine nærmeste, at du arbejder på at genopbygge din styrke og mobilitet gradvist, skaber du et rum, hvor de kan støtte dig på den rette måde. Det er også vigtigt at understrege, at du ikke nødvendigvis ønsker at blive "pakket ind i vat". Forklar dem, at selvom du stadig har smerter eller begrænsninger, er du i gang med en proces, hvor du gradvist opbygger selvtillid til at bevæge dig mere.

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan kommunikere med dine omgivelser:

- Med familie og venner:
"Jeg ved, at I bekymrer jer om mig, og det sætter jeg stor pris på. Men jeg prøver virkelig at styrke min krop og gradvist genvinde min mobilitet. Det er okay, at det nogle gange gør ondt, men det betyder ikke, at jeg skader mig selv. Det hjælper mig, hvis I kan støtte mig i at tage små skridt fremad."  

- Med kolleger:
"Jeg arbejder på at forbedre min styrke igen, så jeg vil gerne være med til de aktiviteter, jeg kan klare. Hvis det viser sig, at noget er for svært, skal jeg nok sige det. Men lad mig selv afgøre, hvad jeg kan og ikke kan."

- Med sundhedspersonale:
"Jeg vil gerne have, at vi sammen finder måder, hvorpå jeg kan være aktiv og udfordrende uden at skade mig selv. Jeg har brug for hjælp til at finde balancen mellem at være forsigtig og stadig udfordre min krop nok til at gøre fremskridt."

Sociale interaktioner som en del af helingen

Relationer kan både være en hindring og en hjælp, når det handler om at tackle kroniske smerter eller skader. Når vi formår at kommunikere vores mål tydeligt og inddrage vores omgivelser i vores helingsproces, kan vi skabe et støttende netværk, der hjælper os med at tage de nødvendige skridt mod et mere aktivt liv.

Social støtte er ikke blot en hjælp til motivation – den kan også være afgørende for, hvordan vi selv opfatter vores evne til at komme videre. Når dine nærmeste ser og forstår, at du er i stand til at tage kontrol over din situation, vil de også begynde at ændre deres forventninger og støtte dig på måder, der fremmer din udvikling i stedet for at fastholde dig i gamle mønstre.

Sammenfattende skal kommunikation og relationers kraft mere i fokus.
Vores sociale "omgivelser" har stor magt over, hvordan vi opfatter os selv og vores smerter. Ved at tage kontrol over kommunikationen og skabe realistiske forventninger omkring vores evner kan vi ikke kun ændre andres opfattelse, men også vores egen selvtillid og tro på, at vi kan overvinde smerter og skader. At inddrage vores relationer aktivt i processen kan være nøglen til at bryde den onde cirkel af frygt, undgåelse og passivitet.

Konklusion: Et lille skridt ad gangen

Smerter og frygten for at forværre en gammel skade kan være overvældende. Men ved at forstå smerten gennem den bio-psyko-sociale model kan vi begynde at tage kontrol. Små skridt mod mere bevægelse og styrke er vejen frem.

Husk, at træning ikke er en destination – det er en rejse. Små sejre på vejen kan gøre en enorm forskel, og ved at ændre din tilgang til smerter kan du gradvist bryde ud af frygten og finde tilbage til et liv med mere bevægelse, mindre smerte og større selvtillid.

Husk du kan ikke altid kontrollere alt, hvad der sker med vores krop, men vi kan ændre, hvordan vi reagerer på smerterne – og det er ofte nøglen til at bryde fri af frygten og tage styringen over vores helbred igen.

God træning !

Kenneth Lund

16.9.2024

HVAD FÅR JEG UD AF DET?

Diminishing Returns i Vægttræning

Definition:

"Diminishing returns" eller aftagende marginale gevinster er et økonomisk princip, der beskriver, hvordan udbyttet eller resultaterne af en indsats begynder at falde efter et bestemt punkt. Anvendt på vægttræning betyder det, at jo mere tid og energi man investerer i træning, desto mindre ekstra udbytte får man pr. enhed af ekstra indsats.

Eksempel i Vægttræning:

Forestil dig, at du træner i 60 minutter. De første 48 minutter (80%) af træningspasset bidrager væsentligt til dine styrke- og muskelvækstmål. Men de sidste 12 minutter (20%) giver ikke nødvendigvis en tilsvarende 20% forbedring i resultaterne. Faktisk kan gevinsterne fra disse sidste 12 minutter være marginale eller næsten ubetydelige sammenlignet med indsatsen.

Årsager til Diminishing Returns:

1. Træthed og Udmattelse:

Efterhånden som træningen skrider frem, bliver kroppen træt. Musklerne begynder at ophobe mælkesyre, og energiniveauerne falder, hvilket reducerer evnen til at opretholde høj intensitet. Dette betyder, at selvom man fortsætter med at træne, falder effektiviteten og kvaliteten af hver repetition.

2. Reduceret Neuromuskulær Effektivitet:

Nervemuskel-forbindelserne fungerer bedst, når de ikke er overbelastede. Efter længerevarende træning kan signalerne mellem hjernen og musklerne blive mindre effektive, hvilket resulterer i dårligere muskelkontraktioner og mindre styrkefremgang.

3. Begrænset Glykogen:

Musklerne bruger glykogen som brændstof under intens træning. Efterhånden som glykogenlagrene tømmes, falder muskeludholdenheden og -styrken, hvilket fører til mindre effektive træningsresultater.

Men hvad så? 🤷🏼

1. Prioritering af Intensitet:

Fokuser på at opretholde høj intensitet i de første 70-80% af træningspasset, hvor energiniveauerne og muskelkraften er højest. Dette sikrer, at du får mest muligt ud af hver repetition og øvelse.

2.  Prioritering & Planlægning:

Planlæg dine træningspas, så de vigtigste og mest krævende øvelser udføres tidligt, mens du stadig har maksimal energi og fokus.

3. Hvile og Restitution:

Indse vigtigheden af hvile og genopretning. Overtræning kan føre til skader og udbrændthed, hvilket drastisk kan reducere de langsigtede gevinster.

4. Variation i Træning:

Indfør variation i dine træningsrutiner for at undgå plateauer og sikre fortsatte fremskridt. Dette kan inkludere ændringer i øvelser, intensitet, volumen og hvileperioder.

Ved at forstå og anvende princippet om diminishing returns i vægttræning kan du optimere din træningsindsats, undgå overtræning og maksimere dine resultater på en mere effektiv og bæredygtig måde.

/Kenneth 

BIO-PSYKO-SOCIALE MODEL & TRÆNING I BEHANDLING AF KRONISKE SMERTER

af Kenneth Lund
Herning den 19. april 2024

Indledning:

Kroniske smerter er en udfordrende og kompleks tilstand, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. Mens traditionelle tilgange til smertebehandling ofte fokuserer på symptombehandling, har den bio-psyko-sociale model vundet stigende anerkendelse for sin helhedsorienterede tilgang til smertehåndtering. I dette indlæg vil jeg skitsere, hvordan træning, baseret på denne model, kan være en effektiv del af behandlingen af kroniske smerter.

 

Kroppens forbindelse til kroniske smerter:

Den biologiske komponent af kroniske smerter involverer komplekse neurologiske processer, herunder ændringer i hjernens smertebehandling/-opfattelse og øget inflammatorisk respons i kroppen. Den psykologiske faktor spiller også en afgørende rolle, idet smerteoplevelsen kan være påvirket af individets tanker, følelser og tidligere erfaringer. Endelig kan sociale faktorer som arbejde, familieliv og sociale relationer også påvirke smerteoplevelsen og individets evne til at håndtere den.

 

Træning som en integreret del af smertebehandling:

Fysisk aktivitet og træning har vist sig at have mange fordele i behandlingen af kroniske smerter. Regelmæssig træning kan bidrage til at styrke muskler, forbedre fleksibilitet og øge udholdenhed, hvilket kan reducere smerte og forbedre funktionsevnen. Ved at tilpasse træningsprogrammer til individuelle behov og begrænsninger kan man sikre, at træningen er sikker og effektiv for den enkelte.

 

Implementering af den bio-psyko-sociale model i træningsbehandling:

Når man anvender den bio-psyko-sociale model i træningsbehandling, er det vigtigt at skabe et støttende og forstående miljø for dig med smerter. Det omfatter blandt andet at inddrage dig aktivt i beslutningsprocessen og sikre, at dine behov og mål bliver taget i betragtning. Derudover kan mentale strategier såsom mindfulness og afspændingsteknikker integreres i træningen for at hjælpe med at håndtere smerteoplevelsen. Endelig er det vigtigt at inkludere sociale aktiviteter og støttenetværk som en del af behandlingen for at fremme helbredelse og forbedre livskvaliteten.

 

Konklusion:

Træning baseret på den bio-psyko-sociale model kan være en yderst effektiv og holistisk tilgang til behandling af kroniske smerter. Ved at forstå og adressere både de biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der påvirker smerteoplevelsen, kan jeg hjælpe dig med at opnå (bedre) resultater og forbedre deres livskvalitet. Jeg vil opfordre dig til at prøve denne tilgang, særligt hvis du uden resultat har prøvet en lang række andre behandlingsformer.

 

oooOooo

 

Er du plaget af kroniske smerter, der påvirker din livskvalitet og daglige aktiviteter? Jeg er dedikeret til at hjælpe dig med at finde effektive løsninger til at håndtere dine smerter og genoprette din livsglæde.

 

Jeg tilbyder en gratis smertescreening, hvor vi sammen vurderer dine individuelle behov og eventuelt kan finde en løsning på et samarbejde. 

 

Min tilgang er baseret på den nyeste forskning og integrerer den bio-psyko-sociale model for at sikre en holistisk og effektiv behandling.

 

Kontakt mig i dag hvis du kunne have brug for en gratis smertescreening, og lad os sammen arbejde mod at lindre dine smerter, forbedre din livskvalitet, og give dig ny frihed. 

 

Hvorfor Det Var Bedre i Gamle Dage...også i Træningscentret😉

Hvorfor Det Var Bedre i Gamle Dage...også i Træningscentret😉

Jeg har haft den store fornøjelse af at læse Dennis Nørmaks "Ufrihedens pris - hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan". Den kan anbefales, og den gav mig på mange måde stof til eftertanke, også i forhold til dagens fitnesscentre.

Og hvorfor nu det? Det ligger lige for, efter Fitness Worlds rebrandig til ca. 280 mio kroner, til Pure Gym, og 90'ernes farvepalet på vægge og personaletøj.

Fitness World - og senere forsøget på den helt rå model, Urban Gym - strøg ind på markedet i 2005. 

I den forbindelse skal det bemærkes, at det "Form & Figur" som Tage Nielsen startede i 1974 var toneangivende i den brede offentlighed som stedet hvor man kunne træne OG som udviklede sig til en slags kæde; Jeg har blandt andet været ansat i Silkeborg Bad Form & Figur 🤗, senere Louisiana Sport & Fitness efter flytning fra Silkeborg Kurbad til Chr.8's vej i Silkeborg.

Ellers var "markedet" karakteriseret ved lokale ildsjæle, bodybuildere og vægtløftere der fandt et lokale, fik fat i nogle maskiner og solgte medlemskaber for at det kunne løbe rundt, gav prøvetimer og hvad der ellers var brug for, og nu hvor vi er i Silkeborg, f.eks. træningscentret i Toldbodgade, Silkeborg. Go' Motion ligger der stadig - still going strong!

Og for lige at namedroppe, og for alvor slå en streg under HVOR længe jeg har haft næsen i det her miljø🙈, trænede jeg for allerførste gang som 17-18-årig i Wrestler Asbjørns Riis' 90% hjemmelavede "fitnesscenter" på Mors tilbage i 1980/81. Jeg var ude af stand til at røre mig i 3 dage efter, men jeg er for evigt Bjørn taknemmelig for at få mig "startet", men det er en anden historie.

Dé centre var efter min mening båret af sammenhold og et "fælles ønske" om at træne...

Det betød også, at REGLER var der ikke SÅ mange af, og dem der var, var usagte og uskrevne. 

Ryd op efter dig selv, læg vægtene på plads, tør lige sved af bænken, lad være med at sjaske vand over hele badeværelset, rens toilettet osv. I bund og grund som man ville opføre sig hjemme hos mor & far, hos venner eller hjemme hos sig selv.

Der herskede i de centre en form for "selvjustits".  Medlemmerne regulerede så at sige hinanden. Den regulering som fandt sted, er efter min mening i tråd med Dennis Nørmarks betragtning af at (for) mange regler medfører, at den naturlige mellemmenneskelige regulering bliver sekundær: man bliver en regelrytter i stedet for at løse eventuelle problemer. Det kan godt være at en, man kunne måske kalde det en forhandlingsløsning, ikke gør begge parter glade og tilfredse, men det mindsker utilfredsheden og gør det muligt at træne side om side. Der var ingen vinder! 

Og ja, der var også anaboler/steroider. Det måtte medlemmer OGSÅ selvom - ligesom man selv bestemmer om man vil drikke alkohol, ryge tage snus eller æde sig gennem menuen på McD hver dag. Og der herskede den underforståede og interne dagsorden også. Men den ta'r vi senere!!!

Et helt centralt emne i de centre var musikken - ahh et evigt og vigtigt diskussionsemne: hvor højt og ikke mindst hvad skulle der spilles...😂

I det desværre hedengangne Herning Styrke & Motion var de gamle drenge (vi taler +77 i snit) i gang om formiddagen. Der var etiketten: lav, L.A.V musik, helst slet ingen, for så var det jo umuligt at snakke sammen - både mens man straffede maskinerne og i pauserne! Og der var INGEN der dristede sig til så meget som bare at foreslå noget andet! 😂  

Så man trænede, man snakkede og man fik alt andet, et sammenhold på tværs, og så var musikken ligegyldig. Bevares, man kunne iføre sig et har høretelefoner med ledning til sin Ipod, eller senere mobiltelefonen, men af mange grunde var det upraktisk: ledning kom i vejen og man skulle sgu også hele tiden hive lortet ud af øret for at høre hvad de andre sagde. Ja, det er rigtigt, der var faktisk nogen der talte til hinanden i centret. Også selvom man måske ikke liiiiige kendte hinanden - andet end fra bænkpressen!

Kom du senere var der andre takter i højttaleren... Det er fandme helt sikkert! Lydstyrke 10, og alt afhængigt af hvem der var kommet først og havde tændt for musikken: heavy rock eller techno. Og med hånden på hjertet: det fungerede OGSÅ. For der var ingen regler - man fandt ud af det, ligesom man fandt ud af alt muligt andet uden den helt store ballade eller indblanding fra ejer eller receptionist.

For lige at male det endnu mere lyserødt: prøvetimer,  opfølgende programmer og hjælp var uden beregning - fokus var på det fede ved at træne, og kunne købe nogle nye maskiner, ikke at bundlinjen skulle være så stor som muligt for at sælge dyrt til en ny fond eller udbetale udbytte til aktionærer.

Og man måtte desuden som medlem (meget) gerne rådgive og hjælpe andre medlemmer🤷🏼 Tag den PG!

Det var også i de centre at man arrangerede fælles fester: sommerfest, julefrokost. Og læg vel mærke til: medlemmerne KOM. Selvfølgelig var der altid en flok kernemedlemmer der var primus motor på meget af det, men medlemmer kom. Der var sammenhold. Og det her var længe før Facebook-grupper, Instagram og Snap. 

Der er heldigvis stadig små jernhuler, specialcentre med x-fit osv, hvor den kultur endnu hersker, og små mindre kæder i et lokalområde, sporthallernes fitnesscentre osv, hvor det som sagt stadig er muligt at finde det sammenhold og den autoregulering mellem medlemmerne. 

Det ændrer bare ikke ved at der er forholdsvis mange der træner i, feks. Pure Gym, i dag - uden at vide hvad de går glip af eller rent faktisk "udsættes" for.

ooo🏋🏻ooo

Og hvad mener jeg så lige med det?

Efter min mening red Fitness World på den bølge af kropsdyrkelse der var en direkte udløber af den bodybuilding-kultur der stormede frem i 90'erne. Det blev OK at sætte fokus på at ville have en "pæn krop" fremfor gymnastikkens fokus på bevægelse og funktionalitet. Jeg ved ikke om det er OK at sige narcissistisk selvdyrkelse? Og samtidig med, det hele skulle helst udbasuneres på de nye social medier; jeg kan stadig huske de der "selfie-spejle" som FW satte op. Værsågod at udstille. Lige den dér medførte, efter min bedste overbevisning, at en ret stor del af medlemmerne IKKE synes det var megagodt at træne, netop fordi de ikke følte at de var gode nok til at poste der-ud-af ved brug af selfiespejlet.

FW fik hurtigt etableret centre rundt omkring i Danmark. Store, flotte centre med gode maskiner og indbydende lokaler, lækre omklædninger...og mange medlemmer. Det blev en folkestemning og -vandring at skulle "i fitten".  Dygtig markedsføring og forholdsvis billige medlemskaber.

Og så med regler. Mange regler. Om alt muligt: Tøj, sko, musik, oprydning. Regler og betingelser fylder pænt meget når man får et medlemskab i PG. Det ville formentlig være nemmere at skrive hvad man GODT må og alt andet ikke er tilladt!

En af de mest vanvittige og uforståelige regler er den nidkærhed der udvises hvis man har den mindste mistanke om at medlem - oh gud - skulle HJÆLPE et andet medlem med træningen. Hvorfor? Fordi PG har personlige trænere der skal stå for den del! Det uanset om de PT'erne ikke fatter en bjælde, ikke er tilgængelige eller? Der SKAL tjenes penge på alt der bare ligner en indtjeningsmulighed. Nå, sorry, det var ikke så meget brødnid som det vanvittige i, sat på spidsen, at man ikke må hjælpe et medlem der er ved at træne sig til en skade... PG vil nok hævde, at det jo ikke skal forstås sådan, meeeeen.... Jeg ved ting 🤷🏼

Men back on track... Min egentlig pointe med det her indlæg er, at de mange regler (jeg kommer tilbage til musikken - dont worry🤣) er medvirkende til at der IKKE er den form for sammenhold i PG som i de gamle centre. 

Jojo, der er nogen der lige nikker til hinanden, og der er da enkelte der lige hiver proppen ud af øret for at veksle et ord med ham de sætter sig ved siden af ved cyklerne, men ellers nope. Der er INTET grundlag for at tale sammen, finde ud af tingene eller snakke om den sidste nye bicepsøvelse. 

Men det korte af det lange - det setup som PG har i dag er IKKE befordrende for noget sammenhold. Og efter min bedste overbevisning kunne det gøres bedre og med et bedre resultat.

Jeg ved ikke om PG er klar over det, men deres forsøg på gennem SOME at skabe dette sammenhold tyder på det. Mit bud er at det IKKE kommer til at virke. 

Og det gør det ikke fordi man kunstigt prøver at skabe en form for sammenhold som IKKE er en udløber af at have mødtes i centret og svedt sammen, snakket sammen og brokket sig over musikken, men alene baseret på "ha-ha-har vi det ikke sjovt" forsøg. Havde man haft sammenholdet kunne det have været styrket og givet både PG og medlemmerne noget ved at få grupper på SOME.

OK. Vi tager musikken nu😂. 

Med mindre man er 2 eller flere der træner sammen (og det er ikke engang ensbetydende med at man ikke bruger noget i ørerne) er 99% af medlemmer der træner iført en form for høretelefon. Jeg har ikke lavet en undersøgelse, men jeg tror det skyldes flere ting. For det første er musikken i en sådan lydstyrke at det næsten er umuligt at høre noget af det. For det andet er - og hold nu fast - efter hvad jeg ved, produceret således at det er fritaget for KODA-afgift. Dét betyder så til gengæld at ikke en levende sjæl nogensinde har hørt det stykke musik før😂 Og jeg kan garantere for at så godt er det ikke. Formentlig genereret af en AI og ikke andet end nymodens muzak😂 Det er SÅ latterligt, og en falliterklæring, at man vil være så gennemsnitlig og beregnende, men så er der jo da nok ingen medlemmer der klager over "musikken" - bortset fra mig🤷🏼🤣

Med tak til ChatGPT: 

Muzak refererer til en form for baggrundsmusik, der ofte spilles i offentlige rum som butikker, indkøbscentre, elevatorer, hoteller og restauranter. Konceptet bag Muzak blev udviklet i starten af det 20. århundrede og blev populært i midten af århundredet. 

Muzak er kendetegnet ved at være diskret og designet til at være behagelig og upåtrængende. Musikken er ofte instrumental og har en jævn, rolig tempo, der er tænkt til at skabe en afslappende atmosfære. Ideen er at påvirke kundernes eller besøgendes adfærd og stemning på en subtil måde, for eksempel ved at øge produktiviteten på arbejdspladser eller opmuntre kunder til at bruge mere tid – og penge – i butikker.

SÅ når muzakken kører, og alle kender reglerne er alt godt - not! 

Det er heller ikke godt når man så åbenlyst vil ændre "konceptet" og gå fra narcissistisk kropskultur til et "elsk din krop som den er" - fra FW til PG. Jeg håber at de fleste godt kan gennemskue den der 🤣, men problemet er stadig at man prøver at konceptualisere træningen på en måde der IKKE er naturlig og båret af medlemmernes egne ønsker - OG uden mulighed for at skabe en sund træningskultur gennem det sammenhold som kunne være en realitet hvis ikke de mange regler forhindrede det.

Kenneth

 

Sarkopeni: Aldring, Tab og Træning

HOLD DIG I GANG MED TRÆNINGEN!

 

Sarkopeni er et betydeligt helbredsproblem, der ofte overses. Det er et progressivt og generaliseret tab af muskelmasse og funktion, som ofte ledsages af aldring. I dette blogindlæg vil jeg prøve at forklare, hvad sarkopeni er, hvornår det starter, hvor meget muskelmasse der mistes, de områder hvor det er mest udtalt, og betydningen af styrketræning for at sinke udviklingen af denne tilstand.

Hvornår starter sarkopeni?

 

Begyndelsen af sarkopeni varierer betydeligt fra person til person, men generelt begynder denne proces at sætte ind fra de tidlige til midterste 30'erne. Efter 30-årsalderen begynder mange mennesker at miste omkring 3-5% af deres muskelmasse pr. årti, en proces der fremskyndes efter 60-årsalderen.

 

Hvor meget muskelmasse mistes?

 

Mængden af muskelmasse, der går tabt, kan variere, men generelt kan vi forvente at miste omkring 1-2% pr. år efter 50-årsalderen. I takt med, at vi bliver ældre, kan denne procentdel stige, især hvis vi er inaktive eller lider af bestemte helbredsmæssige forhold.

 

Hvor er tabet værst?

 

Tabet af muskelmasse er mest udtalt i vores ekstremiteter, såsom i vores ben og arme, og det ser ud til at af disse er det værst med benene. Dette kan resultere i svækket mobilitet og balance, hvilket kan forøge risikoen for fald og relaterede skader. På lang sigt kan sarkopeni også påvirke vores kerne- og rygmuskler, hvilket kan føre til ændringer i vores holdning og generel fysisk funktion.

 

Betydningen af styrketræning

 

Styrketræning spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af sarkopeni. Ved at træne vores muskler kan vi hjælpe med at bremse tabet af muskelmasse og måske endda genvinde noget af det tabte. Styrketræning kan også bidrage til at forbedre vores mobilitet, balance og generelle fysiske funktion.

 

Når vi træner vores muskler, stimulerer vi vækst og reparation, hvilket hjælper med at bevare og øge vores muskelmasse. Forskning har vist, at selv ældre voksne kan opleve betydelige gevinster fra regelmæssig styrketræning. Det er aldrig for sent at begynde! Undersøgelser har vist at selv 80-årige med stor fordel kan begynde at træne, og allerede efter 3 måneder faktisk har skruet fysikken tilbage til 60-års alderen. Det er vildt.

Og selvom det lyder, at al træning "virker" så er der bare noget der virker bedre end andet. Det er styrketræning med vægte. Denne form for træning giver nemlig også bedre knogler fordi styrketræningen øger densiteten i knoglerne.

 

Det er vigtigt at huske, at mens styrketræning kan være en effektiv måde at bekæmpe sarkopeni på, er det lige så vigtigt at følge en nærende kost. Protein spiller en vigtig rolle i muskelreparation og -opbygning, så det er afgørende at sikre, at du får nok af det i din kost. Det ser ud til at proteinoptagelsen bliver dårligere i takt med at man bliver ældre, det kan derfor ikke understreges nok, at der skal mere protein i kosten. Der er noget der tyder på at man skal gange med faktor 1,15-1,5 i forhold til de anbefalinger der gælder.

 

Sarkopeni er en uundgåelig del af aldringsprocessen, men det betyder ikke, at vi er magtesløse. Ved at inkorporere regelmæssig styrketræning og en nærende kost i vores daglige rutiner, kan vi hjælpe med at forsinke udviklingen af denne tilstand og opretholde vores styrke og uafhængighed, efterhånden som vi bliver ældre.

Derfor skal du træne. Også selvom du aldrig har trænet før. Du bliver bedre i det lange liv, mere uafhængig af at skulle have hjælp til dagligdagens gøremål. 

Juni 2023

Kenneth Lund

OPTIMERING ? er det virkelig nødvendigt?

Optimering er blevet en slags buzzword indenfor fitness. Og vi taler om helt almindelige mennesker der frekventerer den lokale træningspusher.

Der blandes, shakes og drikkes. EEA, BCAA, PROTEINPULVER.  Det sidste skal gerne times perfekt efter træningen.

Mange  tror, de kun kan opnå resultater, hvis de følger ekstremt komplekse træningsprogrammer, spiser specifikke måltider på præcise tidspunkter og bruger en masse kosttilskud. Men sandheden er, at for ca. 98 % af os er denne "superoptimering" unødvendig!

 

Det er et skud fra hoften her, men jeg tror det skyldes massiv markedsføring omkring tilskud og forskellige træningsprogrammer.

 

Vægttræning er fantastisk for  sundhed og fitnessmål, uanset om vi er begyndere eller erfarne. 

 

At fokusere på grundlæggende principper, sund varieret kost, vedholdenhed, god teknik, korrekt form og en eller anden form for levedygtigt træningsprogram, er langt vigtigere end at bekymre sig om hver eneste lille  (ubetydelige) detalje. 

 

Det er IKKE nødvendigt at sippe BCCA under træningen. Det er IKKE nødvendigt med indtagelse af x antal gram protein inden 30 min efter træning! 

 

Og bare lige for at vi er helt enige - du HAR brug for protein, og mere af det end det som foreslås af sundhedsmyndighederne. Men det er IKKE afgørende for dine "gains" at det indtages i helt bestemte mængder på helt bestemte tidspunkter. Med mindre du er eliteatlet altså. 

 

Så slå koldt vand i blodet og husk på, at vægttræning er en livslang ting, og ikke et 100 meter sprint.

 

Find en balance, der fungerer for dig, dit liv, din hverdag.  

Tålmodighed, nyd træningen og husk at have det sjovt undervejs

Så drop stressen og jagten på (super)optimering. 

 

Fokuser i stedet på det, der virkelig betyder noget - din vej og tilgang til træningen,  bevarelse af styrke og sundhed. 

 

 

GOD DAG DERUDE...