Det er ikke, fordi rønnebærrene er sure…

Jeg har svært ved at forstå, hvordan tidligere top-bodybuildere så let kan få ubetinget medvind som online-trænere eller personlige trænere.

Jo, der er helt sikkert nogen, der ved, hvad de laver – det skal de have. Men der er også mange, hvor det, de sælger, efter min mening gør mere skade end gavn.

Når fysikken sælger “opskriften”

For nylig stødte jeg på en tidligere konkurrencebodybuilder, der præsenterede sin “opskrift” på, hvordan man skal træne – især hvis man er 40 eller 50+ og gerne vil i gang. Argumentet var kort sagt: “Se på mig – det virker jo.”

Men samtidig blev der talt ned til dem (primært mænd), der ikke allerede træner. Jeg har svært ved at se, hvordan den tilgang skulle få flere op af sofaen. Erfaring og forskning viser faktisk, at skam og hån sjældent skaber varig motivation.

Og styrketræning er jo ikke kun for mænd. Kvinder over 40 har mindst lige så meget gavn af det – både for styrken, sundheden og for at bremse tab af muskler og knoglestyrke.

Illusionen, ingen taler om

Der er ingen tvivl om, at han har været en dygtig bodybuilder. Men noget af det, der undrer mig mest, er, at der sjældent tales åbent om brugen af præstationsfremmende stoffer.

Det er ikke et moralsk spørgsmål for mig. Vi lever trods alt i et land, hvor man frit kan ryge, drikke og spise sig syg.

Det, jeg stiller spørgsmål ved, er, at man bruger en kemisk opbygget fysik som markedsføringsværktøj – og sælger den som resultatet af kun træning og kost. Det er efter min mening direkte vildledende.

Erfaring er ikke det samme som viden

At have været top-bodybuilder er ikke det samme som at have videnskabeligt funderet viden om træningsprincipper, progression, alderstilpasset træning eller skadesforebyggelse.

På samme måde som det at have løbet et maraton ikke automatisk gør én til løbetræner, gør en PT-uddannelse ikke nødvendigvis én til ekspert. Mange uddannelser er korte, kvaliteten varierer, og undervisningen bygger ofte på generelle skabeloner.

Resultatet? Klienterne får “one-size-fits-all”-programmer – typisk bro-splits – uanset alder, erfaring eller mål. For en 45-årig nybegynder er det sjældent optimalt.

Hvorfor klienter falder fra

Vi ved, at folk med en PT generelt holder længere fast i træningen end dem, der træner alene. Alligevel stopper mange efter 3–6 måneder.

Mit bud på hvorfor:

• De tror, de kan få samme resultater som træneren, men uden steroiderne går udviklingen langsommere.

• Programmet passer ikke til deres liv eller mål.

• Fremgangen udebliver i forhold til det, de blev lovet.

Når en PT sælger “opskriften” på store overarme, burde det være tydeligt, om “opskriften” indeholder mere end kost og træning.

Realistisk styrketræning for 40+

Vil man bremse tab af muskelmasse (sarkopeni), er styrketræning afgørende. Men den skal være bygget på realistiske præmisser:

• En plan med vedvarende fremgang uden unødig skadesrisiko

• Fokus på hele kroppen og på funktionel styrke

• Progression tilpasset alder, erfaring og hverdag

Og måske er det på tide, at vi lægger bro-splits i skuffen som standardløsning. Vi ved mere nu – så lad os også træne derefter.

God træning!

/Kenneth