Jeg har haft den store fornøjelse af at læse Dennis Nørmaks "Ufrihedens pris - hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan". Den kan anbefales, og den gav mig på mange måde stof til eftertanke, også i forhold til dagens fitnesscentre.
Og hvorfor nu det? Det ligger lige for, efter Fitness Worlds rebrandig til ca. 280 mio kroner, til Pure Gym, og 90'ernes farvepalet på vægge og personaletøj.
Fitness World - og senere forsøget på den helt rå model, Urban Gym - strøg ind på markedet i 2005.
I den forbindelse skal det bemærkes, at det "Form & Figur" som Tage Nielsen startede i 1974 var toneangivende i den brede offentlighed som stedet hvor man kunne træne OG som udviklede sig til en slags kæde; Jeg har blandt andet været ansat i Silkeborg Bad Form & Figur 🤗, senere Louisiana Sport & Fitness efter flytning fra Silkeborg Kurbad til Chr.8's vej i Silkeborg.
Ellers var "markedet" karakteriseret ved lokale ildsjæle, bodybuildere og vægtløftere der fandt et lokale, fik fat i nogle maskiner og solgte medlemskaber for at det kunne løbe rundt, gav prøvetimer og hvad der ellers var brug for, og nu hvor vi er i Silkeborg, f.eks. træningscentret i Toldbodgade, Silkeborg. Go' Motion ligger der stadig - still going strong!
Og for lige at namedroppe, og for alvor slå en streg under HVOR længe jeg har haft næsen i det her miljø🙈, trænede jeg for allerførste gang som 17-18-årig i Wrestler Asbjørns Riis' 90% hjemmelavede "fitnesscenter" på Mors tilbage i 1980/81. Jeg var ude af stand til at røre mig i 3 dage efter, men jeg er for evigt Bjørn taknemmelig for at få mig "startet", men det er en anden historie.
Dé centre var efter min mening båret af sammenhold og et "fælles ønske" om at træne...
Det betød også, at REGLER var der ikke SÅ mange af, og dem der var, var usagte og uskrevne.
Ryd op efter dig selv, læg vægtene på plads, tør lige sved af bænken, lad være med at sjaske vand over hele badeværelset, rens toilettet osv. I bund og grund som man ville opføre sig hjemme hos mor & far, hos venner eller hjemme hos sig selv.
Der herskede i de centre en form for "selvjustits". Medlemmerne regulerede så at sige hinanden. Den regulering som fandt sted, er efter min mening i tråd med Dennis Nørmarks betragtning af at (for) mange regler medfører, at den naturlige mellemmenneskelige regulering bliver sekundær: man bliver en regelrytter i stedet for at løse eventuelle problemer. Det kan godt være at en, man kunne måske kalde det en forhandlingsløsning, ikke gør begge parter glade og tilfredse, men det mindsker utilfredsheden og gør det muligt at træne side om side. Der var ingen vinder!
Og ja, der var også anaboler/steroider. Det måtte medlemmer OGSÅ selvom - ligesom man selv bestemmer om man vil drikke alkohol, ryge tage snus eller æde sig gennem menuen på McD hver dag. Og der herskede den underforståede og interne dagsorden også. Men den ta'r vi senere!!!
Et helt centralt emne i de centre var musikken - ahh et evigt og vigtigt diskussionsemne: hvor højt og ikke mindst hvad skulle der spilles...😂
I det desværre hedengangne Herning Styrke & Motion var de gamle drenge (vi taler +77 i snit) i gang om formiddagen. Der var etiketten: lav, L.A.V musik, helst slet ingen, for så var det jo umuligt at snakke sammen - både mens man straffede maskinerne og i pauserne! Og der var INGEN der dristede sig til så meget som bare at foreslå noget andet! 😂
Så man trænede, man snakkede og man fik alt andet, et sammenhold på tværs, og så var musikken ligegyldig. Bevares, man kunne iføre sig et har høretelefoner med ledning til sin Ipod, eller senere mobiltelefonen, men af mange grunde var det upraktisk: ledning kom i vejen og man skulle sgu også hele tiden hive lortet ud af øret for at høre hvad de andre sagde. Ja, det er rigtigt, der var faktisk nogen der talte til hinanden i centret. Også selvom man måske ikke liiiiige kendte hinanden - andet end fra bænkpressen!
Kom du senere var der andre takter i højttaleren... Det er fandme helt sikkert! Lydstyrke 10, og alt afhængigt af hvem der var kommet først og havde tændt for musikken: heavy rock eller techno. Og med hånden på hjertet: det fungerede OGSÅ. For der var ingen regler - man fandt ud af det, ligesom man fandt ud af alt muligt andet uden den helt store ballade eller indblanding fra ejer eller receptionist.
For lige at male det endnu mere lyserødt: prøvetimer, opfølgende programmer og hjælp var uden beregning - fokus var på det fede ved at træne, og kunne købe nogle nye maskiner, ikke at bundlinjen skulle være så stor som muligt for at sælge dyrt til en ny fond eller udbetale udbytte til aktionærer.
Og man måtte desuden som medlem (meget) gerne rådgive og hjælpe andre medlemmer🤷🏼 Tag den PG!
Det var også i de centre at man arrangerede fælles fester: sommerfest, julefrokost. Og læg vel mærke til: medlemmerne KOM. Selvfølgelig var der altid en flok kernemedlemmer der var primus motor på meget af det, men medlemmer kom. Der var sammenhold. Og det her var længe før Facebook-grupper, Instagram og Snap.
Der er heldigvis stadig små jernhuler, specialcentre med x-fit osv, hvor den kultur endnu hersker, og små mindre kæder i et lokalområde, sporthallernes fitnesscentre osv, hvor det som sagt stadig er muligt at finde det sammenhold og den autoregulering mellem medlemmerne.
Det ændrer bare ikke ved at der er forholdsvis mange der træner i, feks. Pure Gym, i dag - uden at vide hvad de går glip af eller rent faktisk "udsættes" for.
ooo🏋🏻ooo
Og hvad mener jeg så lige med det?
Efter min mening red Fitness World på den bølge af kropsdyrkelse der var en direkte udløber af den bodybuilding-kultur der stormede frem i 90'erne. Det blev OK at sætte fokus på at ville have en "pæn krop" fremfor gymnastikkens fokus på bevægelse og funktionalitet. Jeg ved ikke om det er OK at sige narcissistisk selvdyrkelse? Og samtidig med, det hele skulle helst udbasuneres på de nye social medier; jeg kan stadig huske de der "selfie-spejle" som FW satte op. Værsågod at udstille. Lige den dér medførte, efter min bedste overbevisning, at en ret stor del af medlemmerne IKKE synes det var megagodt at træne, netop fordi de ikke følte at de var gode nok til at poste der-ud-af ved brug af selfiespejlet.
FW fik hurtigt etableret centre rundt omkring i Danmark. Store, flotte centre med gode maskiner og indbydende lokaler, lækre omklædninger...og mange medlemmer. Det blev en folkestemning og -vandring at skulle "i fitten". Dygtig markedsføring og forholdsvis billige medlemskaber.
Og så med regler. Mange regler. Om alt muligt: Tøj, sko, musik, oprydning. Regler og betingelser fylder pænt meget når man får et medlemskab i PG. Det ville formentlig være nemmere at skrive hvad man GODT må og alt andet ikke er tilladt!
En af de mest vanvittige og uforståelige regler er den nidkærhed der udvises hvis man har den mindste mistanke om at medlem - oh gud - skulle HJÆLPE et andet medlem med træningen. Hvorfor? Fordi PG har personlige trænere der skal stå for den del! Det uanset om de PT'erne ikke fatter en bjælde, ikke er tilgængelige eller? Der SKAL tjenes penge på alt der bare ligner en indtjeningsmulighed. Nå, sorry, det var ikke så meget brødnid som det vanvittige i, sat på spidsen, at man ikke må hjælpe et medlem der er ved at træne sig til en skade... PG vil nok hævde, at det jo ikke skal forstås sådan, meeeeen.... Jeg ved ting 🤷🏼
Men back on track... Min egentlig pointe med det her indlæg er, at de mange regler (jeg kommer tilbage til musikken - dont worry🤣) er medvirkende til at der IKKE er den form for sammenhold i PG som i de gamle centre.
Jojo, der er nogen der lige nikker til hinanden, og der er da enkelte der lige hiver proppen ud af øret for at veksle et ord med ham de sætter sig ved siden af ved cyklerne, men ellers nope. Der er INTET grundlag for at tale sammen, finde ud af tingene eller snakke om den sidste nye bicepsøvelse.
Men det korte af det lange - det setup som PG har i dag er IKKE befordrende for noget sammenhold. Og efter min bedste overbevisning kunne det gøres bedre og med et bedre resultat.
Jeg ved ikke om PG er klar over det, men deres forsøg på gennem SOME at skabe dette sammenhold tyder på det. Mit bud er at det IKKE kommer til at virke.
Og det gør det ikke fordi man kunstigt prøver at skabe en form for sammenhold som IKKE er en udløber af at have mødtes i centret og svedt sammen, snakket sammen og brokket sig over musikken, men alene baseret på "ha-ha-har vi det ikke sjovt" forsøg. Havde man haft sammenholdet kunne det have været styrket og givet både PG og medlemmerne noget ved at få grupper på SOME.
OK. Vi tager musikken nu😂.
Med mindre man er 2 eller flere der træner sammen (og det er ikke engang ensbetydende med at man ikke bruger noget i ørerne) er 99% af medlemmer der træner iført en form for høretelefon. Jeg har ikke lavet en undersøgelse, men jeg tror det skyldes flere ting. For det første er musikken i en sådan lydstyrke at det næsten er umuligt at høre noget af det. For det andet er - og hold nu fast - efter hvad jeg ved, produceret således at det er fritaget for KODA-afgift. Dét betyder så til gengæld at ikke en levende sjæl nogensinde har hørt det stykke musik før😂 Og jeg kan garantere for at så godt er det ikke. Formentlig genereret af en AI og ikke andet end nymodens muzak😂 Det er SÅ latterligt, og en falliterklæring, at man vil være så gennemsnitlig og beregnende, men så er der jo da nok ingen medlemmer der klager over "musikken" - bortset fra mig🤷🏼🤣
Med tak til ChatGPT:
Muzak refererer til en form for baggrundsmusik, der ofte spilles i offentlige rum som butikker, indkøbscentre, elevatorer, hoteller og restauranter. Konceptet bag Muzak blev udviklet i starten af det 20. århundrede og blev populært i midten af århundredet.
Muzak er kendetegnet ved at være diskret og designet til at være behagelig og upåtrængende. Musikken er ofte instrumental og har en jævn, rolig tempo, der er tænkt til at skabe en afslappende atmosfære. Ideen er at påvirke kundernes eller besøgendes adfærd og stemning på en subtil måde, for eksempel ved at øge produktiviteten på arbejdspladser eller opmuntre kunder til at bruge mere tid – og penge – i butikker.
SÅ når muzakken kører, og alle kender reglerne er alt godt - not!
Det er heller ikke godt når man så åbenlyst vil ændre "konceptet" og gå fra narcissistisk kropskultur til et "elsk din krop som den er" - fra FW til PG. Jeg håber at de fleste godt kan gennemskue den der 🤣, men problemet er stadig at man prøver at konceptualisere træningen på en måde der IKKE er naturlig og båret af medlemmernes egne ønsker - OG uden mulighed for at skabe en sund træningskultur gennem det sammenhold som kunne være en realitet hvis ikke de mange regler forhindrede det.
Kenneth
